Prisen for et abonnement på Disney+ i Danmark ligger i 2022 på 114 kr. om måneden, hvis du betaler månedsvis. Hvis du betaler for 1 år ad gangen, får du to måneder gratis. Denne pris er højere end, da Disney+ blev lanceret i Danmark sidste år. Dengang, tilbage i september 2020, kostede Disney+ 59 kr. om måneden.

Hvad kan du streame på Disney+

Prisstigningen er normal og virker rimelig. Indholdet på streamingtjenesten Disney+ er blevet udvidet, og som bekendt stiger alting jo i pris med tiden. 200 kr. ekstra om året for Disney+ er jo under 20 kr. pr. måned, og mon ikke den prisstigning accepteres af alle elskere af Disney. Men hvad indeholder Disney+ egentlig? Nye abonnenter kommer jo til, og måske du tænker, at Disney udelukkende er Anders And og andre tegnefilm.

Dette er bestemt ikke tilfældet. Selvfølgelig har Disney+ tegnefilm, både nye og gamle, men Disney producerer også en masse andet underholdning. Desuden tilbyder Disney+ andet og mere end blot underholdning, for eksempel også dokumentarer af bedste kvalitet fra National Geographic.

Profilen hos Disney+ bliver tegnet af deres egne produktioner samt af produktioner fra både Marvel, Pixar, Star Wars, og altså National Geographic. Som seneste tilføjelse har Disney+ fået ‘Star’, der er brandet fyldt med film og serier fra en række producenter, blandt andre 20th Century Studios. Med Star er udvalget hos Disney+ vokset markant, og dette kan forklare den nævnte prisstigning.

Indholdet er naturligvis det vigtigste for valget af streamingtjeneste. Samtidig er der en del andre ting, der er værd at tage med. Hos Disney+ er det et ekstra plus, at du kan streame til fire enheder samtidig på et abonnement. På et enkelt abonnement kan oprettes indtil syv profiler, hvor fire af jer ad gangen kan streame samtidig, hvad I vil, på hver sin enhed. Et klart plus for familier, og for større husstande generelt.

For at kunne streame fra Disney+ skal du være tilmeldt den husstand, abonnementet hører til. Men Disney+ er kompatibelt med alle gængse operativsystemer og kan derfor bruges på stort set alle typer enheder. Din PC, din Mac, din tablet, din smartphone via et billigt mobilabonnement, din spillekonsol og selvfølgelig på TV.

Når din profil er oprettet, kan du derfor streame Disney+, også når du ikke er hjemme. Vil du se film på din bærbare, din tablet eller din smartphone, kan du gøre det hvor som helst. Dette gælder selvfølgelig også, når familien for eksempel tager i sommerhuset. Blot er det nødvendigt at huske, at hvis I bruger trådløs internetforbindelse via antennemast, bruger i store mængder data på at streame film i høj kvalitet.

Men dette med datamængde har jo ikke noget direkte med Disney+ at gøre. Når I er hjemme, benytter i en bredbåndsforbindelse, hvor data normalt ikke er begrænset. Derfor er den en klar gevinst, at I kan streame fire personer samtidig, så hver især kan se sine yndlingsprogrammer. Med en streamingtjeneste som Disney+ hører diskussioner om Tv-programmet fortiden til. I kan se hvad I vil, hvornår I vil, hver især.